Tilmeld nyhedsbrevFAQ
Denmark - Danish
  • Belgium - Dutch
  • Croatia - Croatian
  • Denmark - Danish
  • France - French
  • Germany - German
  • Kazakhstan - English
  • Kazakhstan - Russian
  • Netherlands - Dutch
  • Norway - Norwegian
  • Poland - Polish
  • Slovenia - Slovenian
  • Spain - Spanish
  • Sweden - Swedish
  • United Kingdom - English

Teknisk Service Supporter til Helpdesk - Liftudlejning

Odense eller Taastrup

Vi udvider bemandingen i vores Tekniske Helpdesk og søger derfor endnu en problemknuser, med stor teknisk forståelse og evne til at foretage fejlsøgning over telefonen, til vores afdeling i enten Odense eller Taastrup.
 

Riwal er en liftudlejningsvirksomhed med fokus på kunden og på kvalitet.

Vi arbejder for altid at kunne levere den bedste kundeoplevelse. I vores Tekniske Helpdesk, er du med til at sikre velfungerende og fejlfrit materiel under hele udlejningsforløbet.

Du bliver del af et erfarent team bestående af 5 helpdesk medarbejdere og 12 udekørende mekanikere. Du kommer til at arbejde sammen med såvel den foresatte serviceleder, som den tekniske specialist og dine kollegaer i værkstedsadministrationen og skadeafdelingen. Her vil du opleve et stærkt kollegaskab og få god faglig sparring.

Du får muligheden for at arbejde i en specialiseret og driftig, international organisation med en moderne udlejningsflåde som løbende suppleres med nyt udstyr.

Vi sørger for, at du får den uddannelse, du har behov for i forhold til arbejdet, og giver plads til den faglige udvikling som du måtte have ambitioner om.

Din hovedopgave i dagligdagen vil være at varetage den telefoniske betjening af kundehenvendelser om driftsmæssige forhold eller om vejledning i brugen af det lejede materiel. Efterhånden som serviceopgaverne opstår, vurderer du om opgaven er bedst løst ved vores egne montører eller ved assistance fra én af vores samarbejdspartnere på serviceområdet. Stillingen omfatter også en administrativ del med oprettelse af serviceordrer, arbejdskort og tildeling af reservedele til opgaven.

Vi lægger vægt på, at du kan yde teknisk assistance til brugerne af vores udlejningsmateriel og støtte vores teknikere ude på vejene ved udveksling af din faglige viden og erfaring. Du skal have lyst til at indgå aktivt i kundeservicearbejdet og samtidig være en teknisk problemknuser som, over telefonen, formår både at fejlsøge og finde løsninger.

Af natur er du tålmodig og kan bevare roen og overblikket i arbejdet med såvel den kunderettede
som den administrative del.

Du vil i jobbet skulle kommunikere med både kunder og kollegaer på dansk og engelsk.

Teknisk erfaring med fejlfinding og reparation af lifte og teleskoplæssere er ikke nogen forudsætning, men det vil være en fordel for dig i arbejdet. Vi klæder dig på med den viden, som du mangler og sørger også for, at du får internationalt liftcertifikat i forbindelse med ansættelsen. Som supporter skal du kunne arbejde indenfor helpdeskens åbningstid (mandag-torsdag 07:00 - 17:00 og fredag 07:00-14:30).

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Serviceleder Thomas Dyhre et
kald på telefon 30890840.

Ansøgning og CV sendes via følgende link Teknisk service supporter til helpdesk

Vi indkalder løbende til samtale, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!