Riwal 0
Menu

Serviceleder til Teknisk Helpdesk - Odense

Odense

Har du erfaring med ledelse af montørteams, stor teknisk forståelse og lyst til nye udfordringer med at yde teknisk assistance til vores udlejningskunder? Så har vi en interessant nyoprettet stilling til dig i vores afdeling i Odense.


Riwal er en liftudlejningsvirksomhed med gode arbejdsforhold og plads til din faglige udvikling

Vi arbejder for altid at kunne levere den bedste kundeoplevelse. I vores Tekniske Helpdesk, er du med til at sikre velfungerende og fejlfrit materiel under hele udlejningsforløbet samt optimal udnyttelse af de ressourcer der knytter sig til funktionen.

Som serviceleder hos Riwal leder du et team bestående af 10 udekørende montører og 3 helpdesk medarbejdere.

Samtidig med at du sørger for effektiv administration og fordeling af afdelingens arbejdsopgaver, vil du indgå
som medarbejdende del af det team, som varetager den telefoniske betjening af kundehenvendelser om driftsmæssige forhold eller om  vejledning i brugen af det lejede materiel. 

Eftersom Riwal-gruppens arbejde baserer sig på løbende forbedringer, vil du også skulle være med til at drive arbejdet med effektivisering og optimering af både arbejdsgange og forbrug af ressourcer i afdelingen.


Vi lægger vægt på, at du har ledelsesmæssig erfaring. Du skal have lyst til at indgå aktivt i kundeservicearbejdet og være en teknisk problemknuser som, over telefonen, formår både at udsøge fejl og finde løsninger. 

Af natur er du tålmodig og kan bevare roen og overblikket i arbejdet med både den kunderettede og den administrative del. 

I din tilgang til ledelse skal du kunne sætte en klar ramme for arbejdet og samtidig være instruerende og støttende i forhold til de forskellige arbejdsopgaver.

Du vil i jobbet skulle kommunikere med både kunder og kollegaer på dansk og engelsk. Eftersom stillingen rummer en vis del skrivebordsarbejde, er det også nødvendigt at du er vant til at arbejde med IT. 

Forbedringsarbejde vil du få særskilt træning via vores eget program The Riwal Way. 


Hos Riwal  bliver du del af et omfattende og erfarent team, hvor du kommer til at indgå i et nært samarbejde med såvel den foresatte tekniske chef, som den tekniske specialist og dine kollegaer i værkstedsledelsen for alle 4 depoter i Danmark. Her vil du få god faglig sparring – også i forhold til lederrollen. 

Du får muligheden for at arbejde i en specialiseret og driftig, international organisation med en moderne udlejningsflåde som løbende suppleres med nyt udstyr. 

Vi sørger for, at du får den efteruddannelse, du har behov for i forhold til arbejdet, og giver plads til den faglige og ledelsesmæssige udvikling som du måtte have ambitioner om

 

Søg jobbet

Hvis du vil vide mere om stillingen så giv vores tekniske chef Jens Dahl et kald på tlf. nr. 60 40 64 05. Teknisk Specialist Leif Henriksen svarer også gerne på spørgsmål. Han kan nås på tlf. nr.  23 63 96 36.

Ansøgning og CV sendes via vores hjemmeside www.riwal.dk eller følgende link Serviceleder til teknisk helpdesk


Vi glæder os til at høre fra dig!