Tilmeld nyhedsbrevFAQ
Denmark - Danish
  • Belgium - Dutch
  • Croatia - Croatian
  • Denmark - Danish
  • France - French
  • Germany - German
  • Kazakhstan - English
  • Kazakhstan - Russian
  • Netherlands - Dutch
  • Norway - Norwegian
  • Poland - Polish
  • Slovenia - Slovenian
  • Spain - Spanish
  • Sweden - Swedish
  • United Kingdom - English

Reservedelsekspedient – Taastrup

Til vores afdeling i Taastrup søger vi en erfaren reservedelsekspedient, som - sammen med det øvrige team - har til opgave at levere en professionel kundeservice og rådgivning. Udover at servicere egne værksteder vil der også være salg og rådgivning af reservedele til eksterne kunder. 

STILLINGEN

Vi tilbyder en alsidig stilling med en stor grad af frihed under ansvar. Der sættes pris på initiativ og det forventes, at du deltager aktivt i arbejdet med at udvikle og optimer processerne på lageret, så vi fortsætter vores positive udvikling med løbende forbedringer.

Med direkte reference til vores Procurement & Spare parts Manager i Odense bliver du en del af et erfaren og kompetent lagerteam på seks medarbejdere, hvoraf to er tilknyttet vores depoter i henholdsvis Taastrup og Hvidovre. Et godt samarbejde både internt i afdelingen, men også på tværs af organisationen er derfor vigtigt.

Du vil få en central rolle i, at få samarbejdet med værkstedet til at fungere optimalt og det forventes, at du med din faglige ekspertise bidrager til at fremme de interne processer.    

Din arbejdsdag vil typisk bestå af opgaver som…

  • Ekspeditioner af reservedele til værksteder
  • Salg af reservedel til eksterne kunder
  • Disponering og modtagelse af lagervarer
  • Daglig lagerdrift til understøttelse af værkstedets arbejde
  • Optimering af processer og arbejdsmetoder på lageret, herunder opbygning af det nye lager i Taastrup
  • Diverse forefaldende opgaver

Din hverdag vil således være omskiftelig og udfordrende, og derfor er det afgørende for os, at du er omstillingsparat og struktureret i dit arbejde.

 

KANDIDATEN

Som person er du kendetegnet ved et højt engagement og positiv indstilling. Du er fleksibel og imødekommende og kan arbejde effektivt og målrettet uden at gå på kompromis med kvalitet, kundebetjening og ordentlighed, også når tingene går stærkt. 

 Din profil

  • Uddannet indenfor lager 
  • Har erfaring fra reservedelsbranchen
  • Kan kortlægge forsyningskæder og opstille mål for disse
  • Kan arbejde analytisk
  • Kan holde overblikket i pressede situationer

I Riwal oplærer vi vores medarbejdere fagligt, så kendskab til liftbranchen er ikke en forudsætning.

 

SPROG

Koncernsproget er engelsk, hvorfor det er en forudsætning at du kan begå dig i skrift og tale på dette sprog.

 

RIWAL TILBYDER

En alsidig stilling med selvstændige ansvarsområder, men hvor teamwork også er et væsentligt element.

Vi sørger for, at du får den efteruddannelse, du har behov for i forhold til arbejdet og giver plads til den faglige udvikling, som du måtte have ambitioner om.

Riwal er en dynamisk, international organisation med god udvikling i forretningen. Stillingen rummer, på sigt, et godt potentiale for din personlige, karrieremæssige udvikling i virksomheden.

Der er tale om et spændende job med gode sociale forhold og en løn der modsvarer dine kvalifikationer. Ligeledes tilbydes der sundhedsforsikring og pensionsordning.

 

TILTRÆDELSE

Tiltrædelse snarest muligt.

Der vil løbende blive indkaldt til samtale.

 

KONTAKTOPLYSNINGER

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Procurement & Parts Manager Torben Algreen på telefon 6040 6462.

 

Se hvem Riwal er i videoen her: