Tilmeld nyhedsbrevFAQ
Denmark - Danish
  • Belgium - Dutch
  • Croatia - Croatian
  • Denmark - Danish
  • France - French
  • Germany - German
  • Kazakhstan - English
  • Kazakhstan - Russian
  • Netherlands - Dutch
  • Norway - Norwegian
  • Poland - Polish
  • Slovenia - Slovenian
  • Spain - Spanish
  • Sweden - Swedish

Bæredygtighed i nye højder

Bæredygtighed er blevet til et buzzword, som efterhånden bruges af rigtig mange virksomheder. Der er en fælles forståelse for, at bæredygtige tiltag er en nødvendighed og en vigtig prioritet. En bæredygtig fremtid er en fælles opgave, som ingen kan løfte alene. Vi laver løbende nye tiltag, der danner rammen for alle processer i vores hverdag. For Riwal handler bæredygtighed om at bevare vores livskvalitet og bevare alt andet liv på jorden og vores økosystemer. Vi mener ikke, at bæredygtighed længere er et tilvalg  - det burde være en forretningsmodel for virksomheder i hele verden.  


Hos Riwal er vores forpligtelse til bæredygtighed meget mere end bare ord. Vi har afstemt vores egne processer og mål med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, samt OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. FN’s verdensmål blev i 2015 vedtaget ved en generalforsamling, og består af 17 konkrete mål, der danner rammen for kursen mod en bæredygtig udvikling. Hos Riwal anerkender vi verdensmålene, og intensiverer især indsatsen, på følgende 4 verdensmål:

Riwal Lifting Sustainability Logo 

Riwals arbejde med FN's verdensmål

Mål 6: rent vand og sanitet

Vi har siden 2010 fokuseret på effektiv udnyttelse og rensning af spildevand, når vi vasker vores lifte. Vi har implementeret et rensningsanlæg, som er fremstillet af tyske Aqua Detox. Vores årlige forbrug er derfor faldet fra 1500 m3 vand til 140 m3. Dette betyder, at vi vasker 6500 maskiner om året, med et vandforbrug der svarer til én almindelig dansk husstand. Læs meget mere om vores BioClassic® system fra Aqua Detox her. 

Mål 7: bæredygtig energi

Hos Riwal oplevede vi en stigende efterspørgsel på 100% elektriske bomlifte. Der fandtes udelukkende dieseldrevne bomlifte på markedet - Riwals ingeniører i Holland, tog derfor sagen i egen hånd. Vi var de første til at konvertere bomlifte til 100% elektriske maskiner. I dag er omkring 70 % af vores udlejningsflåde elektrisk. Vi har desuden monteret LED lys på samtlige af vores værksteder og kontorer, da LED pærer kræver færre ressourcer og holder længere, end andre pærer. 

Mål 11: bæredygtige byer og lokalsamfund

Vi bidrager til, at den negative miljøbelastning pr. virksomhed i storbyerne reduceres. Vi har stor fokus på at genbruge vores affald, vores vand når lifterne vaskes, miljøvenlig belysning i form af LED lys, samt udskiftning af alt vores arbejdstøj til det bæredygtige Fristads Green. Et andet tiltag, der giver os overblik over både vores og kundernes forbrug, er med vores kundeunivers ‘MitRiwal.’ Her kan vi via app’en, holde øje med data omkring både elektriske og dieseldrevne lifte. Vi kan holde øje med mængden af diesel og elektricitet, således at der kan effektiviseres på energiforbruget. 

Mål 12: ansvarligt forbrug og produktion

En af de største ‘syndere’ i den bæredygtige udvikling, er produktionen af tøj. Derfor har vi indgået et partnerskab med Kansas A/S, så alle vores chauffører og mekanikere kan arbejde i bæredygtigt arbejdsstøj. Arbejdsstøj bliver hurtigt slidt, og skal derfor ofte skiftes ud. Derfor var det oplagt at skifte alt arbejdsstøj ud med kollektionen ‘Fristads Green’ - verdens første arbejdstøj som er miljødeklareret. Dette sikrer os et ansvarligt forbrug af arbejdstekstiler. 

Læs mere om vores bæredygtige indsatser

Verdensmålene giver os en rammesætning for at skabe en ambitiøs strategi og måle (dokumentere) på vores klimaindsats. FN beskriver verdensmålene som "planen for at opnå en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle". De dækker en bred vifte af emner fra fattigdom og uddannelse til energi og miljø. Hvis du vil lære mere om vores sociale og økonomiske mål, kan du læse om det på vores  hjemmeside under 'Socialt ansvar' . Riwal fortsætter med at innovere inden for alle disse områder af bæredygtighed.