Tilmeld nyhedsbrevFAQ
Denmark - Danish
  • Belgium - Dutch
  • Croatia - Croatian
  • Denmark - Danish
  • France - French
  • Germany - German
  • Kazakhstan - English
  • Kazakhstan - Russian
  • Netherlands - Dutch
  • Norway - Norwegian
  • Poland - Polish
  • Slovenia - Slovenian
  • Spain - Spanish
  • Sweden - Swedish

Riwal indgår samarbejde med Royal Arena

Fredag den 3. februar 2017 markerer en milepæl for sports- og underholdningsbranchen i Hovedstandsregionen.

Den dag åbner Royal Arena i Ørestad med 16.000 feststemte gæster med den første af i alt fire koncerter med verdensnavnet Metallica.

Og præcis som RIWAL DANMARK har været en synlig medspiller under opførelsen af det enestående byggeri, ønsker vi fra start at spille en rolle som aktiv partner for Royal Arena ved at indgå en tre-årig samarbejdsaftale med hele Danmarks kommende multiarena.

Et samarbejde, begge parter forventer sig meget af.

Dan Hammer, administrerende direktør Royal Arena:
”Selv om Royal Arena endnu er ung, er vi flere i organisationen, der har lang og god erfaring med at arbejde sammen med RIWAL DANMARK omkring leje af lifte og lignende materiel. Så det er en stor glæde for os, at vi nu har indgået en langsigtet samarbejdsaftale med så kompetent og specialiseret en partner som RIWAL DANMARK. Samtidig ser vi frem til, at RIWAL DANMARK bliver en del af Royal Arenas netværk for kommercielle partnere: AUDI CLUB”

Claus Kromann, administrerende direktør, RIWAL DANMARK:
”Vi er utroligt glade for denne aftale med Royal Arena. Den giver os mulighed for at tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere i både Danmark og Sverige nogle anderledes og helt unikke oplevelser. Herudover glæder vi os til at være en del af et stærkt netværk og ikke mindst se vores lifte være behjælpelige med opsætningen af de mange arrangementer.”

Fakta om Royal Arena:

  • Kapacitet: 16.000 til koncerter, 12.500 til sportsarrangementer og mulighed for reduktion til 3.500.
  • Beliggenhed: Hannemanns Allé 18-20, 2300 København S. I Ørestad midt imellem Københavns centrum og Københavns Lufthavn, Kastrup.
  • Volumen: Mellem 60 og 80 arrangementer årligt.
  • Arkitekt: Arkitektfirmaet 3XN, København.
  • Ejere: Realdania og Københavns Kommune.
  • Drift: Danish Venue Enterprise A/S (Live Nation Entertainment).