Riwal Valgte maskiner 0
Menu

Kolde fakta: leverer løsninger til arbejde i højder ved -25˚C

Når vi siger, at vi kan levere løsninger til næsten ethvert miljø, mener vi det virkelig. Så da vi blev bedt om at levere lifte til et stålkonstruktionsfirma, der installerede en ekstra etage i 15 meters højde i et kølehus, tog vi imod udfordringen. De ekstreme forhold med temperaturer ned til -25˚C satte standardudstyret på prøve, og ved dette projekt var behovet for lifte, der var smalle nok til at passe ind imellem distributionshylderne i anlægget, en ekstra komplikation. 

Vores løsning
Vores konkurrenter kunne kun levere standardløsninger, så Team Riwal talte med vores kunde om en meget kortfristet levering af en skræddersyet løsning. Vi hentede to stk. Holland Lift N195 EL12 saxlifte fra vores danske maskinpark og bragte dem til Nederlandene, hvor vi hurtigt lavede følgende vigtige ændringer for at sikre, at de kunne fungere kontinuerligt i det fjendtlige miljø:

• Udskiftning af frost-følsomme elektriske kabler med kulde-resistente polyuretan-kabler
• Kontinuerlig opladning af batterier vha. 25 meter forlængerledning og en styreskinne for at undgå frysning af syreopløsningen
• Udskiftning af standardslanger med kulderesistente slanger
• Udskiftning af standard-hydraulikolie med lav-viskositets-olie for at opretholde et ordentligt tryk i pumperne
• Montering af sporings-enheder til overvågning af batteriets opladningstid og -status

Fordele for kunden
Med de løsninger, som vores konkurrenter tilbød, kunne jobbet kun udføres på skift - en time tændt og en time til at lade udstyret komme sig efter den ekstreme kulde. Med de modificerede saxlifte kunne kunden derimod arbejde kontinuerligt. Som resultat kunne vores kunde fuldføre projektet til tiden, effektivt, omkostningseffektivt og uden nedbrud eller svigt af udstyret - og derfor også mere sikkert

Mest lejede maskiner

JLG 1930ES

JLG-1930ES JLG 1930ES

Arbejdshøjde: 7.72
Drivkraft: Elektrisch
Egenvægt: 1565
Lift kapacitet: 230
Details