
11 august, 2025
Vi udvider flåden med Jekko minikraner og specialtilbehør
Vi har fået et helt nyt brand i vores flåde: Jekko – en af verdens førende producenter af minikraner.
Nu kan vi tilbyde tre nye modeller: Jekko SPX328, Jekko SPX532 og Jekko SPX650.
De kombinerer kompakt design, høj løftekapacitet og 100% elektrisk drift (lithium batteri), hvilket gør dem ideelle til opgaver, hvor pladsen er begrænset, og præcision er afgørende – til opgaver både inden- og udendørs.
Til Jekko-minikranerne følger flere standardtilbehørsmuligheder, herunder jibarm, krankrog, spil (én til fire skæringer) og searcher-hook. Derudover kan man tilvælge specialudviklet tilbehør, der udvider mulighederne yderligere, blandt andet JIB500GR manipulatoren til rør- og stålmontage samt JVM800R vakuum manipulatoren til glas- og plademontage. Specialtilbehøret bestilles separat, hvis man ønsker det som tilvalg til en af Jekko-minikranerne.

Jekko SPX328CL
Jekko SPX328 er den mindste model af Jekko minikranerne, som vi har tilføjet til flåden. Det er en kompakt, 100% elektrisk minikran med lithiumbatteri.
Med en transportbredde på under 75 cm er den ideel til indendørs arbejde og opgaver i meget trange omgivelser.
SPX328 har en maksimal løftekapacitet på 2800 kg, en rækkevidde på 10,5 meter og en løftehøjde på 12,8 meter med jib.
På trods af sin størrelse leverer den præcis og stabil ydeevne, og den betjenes via trådløs fjernbetjening.
Jekko SPX532CL-2
Jekko SPX532 er en kompakt og 100 % elektrisk minikran med en maksimal løftekapacitet på 3200 kg.
Med en bredde på kun 77 cm kan den komme til på steder, hvor traditionelle kraner ikke kan. Den har en rækkevidde på 14,8 meter og en løftehøjde på 17,3 meter med jib.
Kranen har fire støtteben med over 500 opstillingsmuligheder og betjenes med trådløs fjernbetjening for maksimal præcision.


Jekko SPX650CL-2
Jekko SPX650 er den største model af vores nye Jekko-minikraner. Den kombinerer høj kapacitet med stor rækkevidde – stadig i et kompakt format, der gør den fleksibel på byggepladsen.
Med en maksimal løftekapacitet på 5000 kg, en rækkevidde på 23,5 meter og en løftehøjde på 26,6 meter med jib kan SPX650 håndtere selv krævende opgaver.
Kranen er 100 % elektrisk med lithiumbatteri, hvilket gør den velegnet til både indendørs og udendørs brug.
Specialtilbehør til Jekko minikraner
Udover de mange typer af tilbehør, som standard følger med Jekko minikranerne, så kan man også tilvælge følgende specialtilbehør:
- Jekko JIB-500GR – grib manipulator til rør- og stålbjælker (passer til SPX532 og SPX650)
- Jekko JVM800R – vakuum manipulator til glas eller paroc-plader (passer til alle tre Jekko modeller)
JIB500GR manipulator til rør- og stålmontage
JIB500GR er en manipulator/griber designet til rør- og stålmontage. Den fås i to udgaver: én til rør med diameter fra 100 til 400 mm, og én til stålbjælker som IPE, HEA og HEB eller lignende.
Med en kapacitet på op til 500 kg, 360° kontinuerlig rotation og tilt-funktion kan elementer gribes, roteres og monteres både lodret og vandret.
JIB500GR kan bruges på både Jekko SPX532 og SPX650.
Download datablad for JIB500GR.
JVM800R vakuum manipulator til glas- og plademontage
JVM800R er en vakuum manipulator/sug til montering af glas, vinduer og plader. Den passer på alle tre modeller: SPX328, SPX532 og SPX650.
Den kan udstyres med 4, 6 eller 8 sugekopper og har en maksimal kapacitet på 800 kg. Med specialudviklede paroc-sugekopper kan den også håndtere paroc-plader. Antallet af sugekopper justeres efter opgaven, for eksempel 4 kopper til 400 kg eller 8 kopper til fuld kapacitet.
Man kan også vælge paroc-sugekopper, som gør at man kan bruge én af Jekko kranerne til montage af paroc-plader.
Med 360° rotation og tilt-funktion kan elementer positioneres præcist, og alt styres fra kranens trådløse fjernbetjening.
Download datablad for JVM800R.
Kontakt os
Vil du vide mere om vores nye Jekko-minikraner og tilbehør?
Kontakt os for at høre mere eller forespørg leje af en Jekko-minikran direkte her på siden eller via MitRiwal.