21 maj, 2026
AH Lift bliver til Riwal: Styrket flåde og skarpt fokus på kerneforretningen
Som en del af vores løbende udvikling og et ønske om at fokusere 100 % på vores kerneforretning, sker der pr. 1. juni 2026 en strategisk kommerciel ændring. AH Lift, som i dag er ejet af Riwal Danmark, bliver en integreret del af Riwal. Samtidig sælges produktgruppen for bil- og lastbillifte til Slagelse Lift.
Med denne integration samler vi vores kræfter under ét brand. For dig som kunde betyder det endnu bedre service og en styrket udlejningsflåde.
Flere specialmaskiner til Riwals kunder
Integrationen betyder, at ca. 100 maskiner fra AH Lift fremover vil indgå direkte i Riwal Danmarks udlejningsflåde. Da AH Lift har et stærkt udvalg inden for særligt specialmaskiner, er denne tilføjelse med til at styrke vores udlejningsflåde.
Hvad betyder det for dig som eksisterende AH Lift-kunde?
Som kunde hos AH Lift vil du i fremtiden fortsat have adgang til de eksisterende maskiner, du allerede kender. Samtidig får du adgang til et endnu større udvalg af maskiner inden for produktgrupperne lifte, teleskoplæssere, minikraner og gaffeltrucks – som er en fast del af Riwal Danmarks udlejningsflåde.
Vi glæder os utroligt meget til at byde AH Lifts kunder velkommen og levere den service, kvalitet og sikkerhed til arbejdet i højden, som Riwal er kendt for.
Slagelse Lift overtager bil- og lastbillifte
Pr. 1 juni 2026 har Slagelse Lift købt produktgruppen bil- og lastbillifte fra AH Lift og billifte fra Riwal Danmark. I samme forbindelse overtager Slagelse Lift depotet på Avedøreholmen 51 i Hvidovre.
Du kan stadig leje bil- og lastbillifte gennem Riwal
Som kunde hos Riwal vil man stadig kunne leje bil- og lastbillifte hos Riwal via det samarbejde som er indgået med Slagelse Lift.

Til venstre ses Claus Kromann, adm direktør Riwal Danmark og til højre Anders Kjær Lindboe, direktør Slagelse Lift
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til integrationen, eller ønsker du at høre mere om dine muligheder med vores styrkede udlejningflåde, så er du altid velkommen til at kontakte din faste kontaktperson hos Riwal eller ringe til vores udlejningsafdeling på tlf. 70 10 00 97.