RIWAL ER OGSÅ KLAR SOM NAVNESPONSOR FOR DANMARKS BEDSTE CYKELHOLD I 2022

Riwal Cycling Team slutter som Danmarks bedste cykelhold i 2021, og Riwal glæder sig over holdets succes og også at være med som navnesponsor i den kommende sæson.
Riwal Cycling Team er Danmarks bedste cykelhold i 2021.
For med Ronde van Drenthe som sidste løb på Europa Tour’en i søndags kan der gøres
status for sæsonen på landevejen, og på UCI-ranglisten er Riwal Cycling Team Danmarks
suverænt højest placerede mandskab i 2021, der blandt andet bød på 2 UCI-etapeløbssejre,
4 UCI-sejre undervejs og topresultater i både PostNord Danmark Rundt og Tour of Norway.
Hos Riwal er man meget tilfredse med cykelholdets indsats både på og udenfor landevejene
i 2021, og de glæder sig over også at lægge navn til Danmarks bedste cykelhold i 2022.
“Igen i 2021 har Riwal fået massiv eksponering igennem sponsoratet i Riwal Cycling Team på
trods af holdet har kørt på et lavere niveau end forrige år. Ligeledes har vi afholdt nogle
fantastiske kundeevents til især PostNord Danmark Rundt samt året har budt på en række
spændende netværksevents. Vi ser frem til 2022, hvor holdet og netværket forhåbentligt
kan blive endnu stærkere og ride videre på sejrsbølgen fra slutningen af i år." siger Jakob
Udesen, Commercial Manager hos Riwal.
På Riwal Cycling Team fortsætter man med at se fremad efter et svært 2020, hvor man både
sportsligt og organisatorisk er kommet godt på fode igen.
“Vi har igen i år bevist, at vi er Danmarks bedste cykelhold. Vi har leveret store
internationale resultater, og jeg glæder mig allerede til de kommende sæsoner. Riwal’s
mangeårige engagement i holdet og dansk cykelsport er vi meget stolte af, og vi ser frem til
at gengælde deres støtte på landevejen næste år,” siger direktør på Riwal Cycling Team,
Mogens Tveskov.
Riwal Cycling Team har allerede sat navne på de tre første ryttere på 2022-holdet med Lucas
Eriksson, Elmar Reinders og Morten Nørtoft.