RIWAL VINDER ANERKENDT BRANCHEPRIS

Den 4. april 2017 var en lang række branchefolk samlet i London, UK, til prisoverrækkelsen ’International Awards for Powered Access (IAPA)’ der organiseres af det internationale magasin ’Access’ samt International Powered Access Federation (IPAF).
Her vandt Riwal den flotte pris, som årets udlejningsvirksomhed ”Access Rental Company of the Year 2017”. Prisen anses for at være en af de mest prestigefyldte og respekterede priser inden for udlejning af motoriserede maskiner, som f.eks. lifte, teleskoplæssere og minikraner.
Dommernes kommentarer lød som følger:
"Riwal har en meget åben og imødekommende tilgang til tingene, hvilket har gjort dem til den succesfulde virksomhed, de er I dag. Derudover har Riwal formået at tænke fremad og været innovativt i form af nye teknologier."