5454 armbøjninger for at støtte Knæk Cancer

Henning Duvander Iversen arbejder til daglig som smed hos Riwal Danmark. Han har et mål om at indsamle 40.000 kr. til kræftens bekæmpelse ved at tage 5454 armbøjninger.
HENNING STØTTER KNÆK CANCER IGEN, IGEN
For 5. år i træk er Henning klar til at slå sin egen rekord, hvor han har en målsætning om at tage 5454 armbøjninger på bare 8 timer. Én indsats han håber på vil kunne indsamle 40.000 kr. via sponsorater, som ubeskåret går til kræftens bekæmpelse.
Sidste år i 2018, var målet for Henning, at kunne tage 5353 armbøjninger, inden han gik i gang med dette udtalte han til TV2 Fyn, i artiklen 'Fynbo pumper 5353 armbøjninger i en god sags tjeneste' :
”Det bliver ikke noget problem. Jeg elsker syretræning, og jeg laver omkring 120.000 armbøjninger om året.”
STØT NU - ALLE BELØB GÅR UBESKÅRET TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE
Skriv til Henning på henningiversen@live.dk eller ring på 40 20 86 89
GJORT AT DET RETTE STOF
Du kan måske huske Henning Duvander Iversen fra TV2-programmet ’Korpset – gjort af det rette stof’, eller fra hans tidligere indsamlinger til kræftens bekæmpelse ved at tage utænkelige mange armbøjninger.
FORBEREDELSE TIL KNÆK CANCER I ÅR
Motivationen for Henning er ikke faldet siden sidste år, hvorfor han også har hævet antallet af armbøjninger, han ønsker at udføre. Henning er simpelthen bare bomstærk og elsker at træne. For at blive klar til dette års indsamling har han det sidste år forberedt sig ved at cykle over 7.000 km, taget 60.000 maveøvelser i træningsudstyret AB Wheel - kendt som maverulleren, styrketrænet i 300 timer, taget over 100.000 armbøjninger og haft en samlet træningstid på 900 timer.
Noget af den træningstid har også foregået i ”smøregraven”, et træningsinitiativ på Riwal Danmarks hovedkontor i Odense. Her har han og nogle af vores andre ansatte hos Riwal benyttet frokostpauserne på at styrketræne intensivt i 25 minutter. Læs mere om dette initiativ nederst på siden.
Det er d. 12 oktober fra kl. 6-14 i fitnesscentret OBBC i Odense, at Henning vil forsøge, at opnå sit mål om at tage de 5454 armbøjninger og indsamle 40.000 kr til kræftens bekæmpelse.