Riwal 0
Menu

Lastvognschauffør 

Glostrup

Er du lastvognschauffør og har du lyst til nye udfordringer med levering af maskinel, som består af lifte og teleskoplæssere til udlejning? Så har vi en ledig stilling på vores depot i Glostrup, hvor det  bliver primært kørsel Sjælland.

Som chauffør hos Riwal bliver du en del af et chauffør team, som består af dygtige og engagerede kollegaer, som sørger for korrekt og punktlig levering til vores udlejningskunder. 

Som ny medarbejder får du en grundig oplæring i kørsel og håndtering af Riwal's produkter, du behøver derfor ikke at have erfaring med lifte og teleskoplæssere. Vi sørger også for, at du jævnligt får den efteruddannelse, der er behov for i forbindelse med dit arbejde. 

Hvem skal jeg kontakte?

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen kan du kontakte logistikchef Henning Pedersen eller Transport-Planner Hans P. Christensen. 

Telefon Henning: 29680614

Telefon Hans: 60406427 

Ansøgningen sendes i en kort mail til henning.pedersen@riwal.com

OBS: I din ansøgning må du gerne skrive, hvad du har arbejdet med før, og hvilke kurser, beviser og certifikater du har.

Ansøgningsfrist er 4. August, hvorefter alle får svar.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 


Mere info om stillingen 

Din arbejdsdag begynder med udgangspunkt fra depotet i Glostrup. Vores transporter foregår både med forvogn og trækker/trailer. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort i kategorierne B, C & CE samt førerbevis og gyldigt EU-certifikat. 

Hos Riwal får du et selvstændigt job med stabile arbejdsforhold. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på egen hånd, på en løsningsorienteret måde, og at du er åben for at lære nyt.

Vi skaber resultater uden at gå på kompromis med sikkerheden og det gode arbejdsmiljø. Her er gode sociale forhold, og du vil blive en del af et stærkt, produkt bevidst team, hvor alle arbejder for og med hinanden og hvor der sættes fokus på kunderne.

I Riwal skaber vi succes gennem teamwork og godt samarbejde med vores kunder - derfor er engagement og samarbejde vigtige nøgleord. 

 

Kørekort:

B(Almindelig bil), C(Stor lastbil), CE(Stor lastbil med stort påhængskøretøj), EU-Gods erhverv(EU-chaufføruddannelsesbevis – gods erhverv),

Der er 1 ledig stilling