Riwal Valgte maskiner 0
Menu

Aftenchauffør (lastvogn) – Odense

Fyn, Odense

Er du lastvognschauffør og har du lyst til nye udfordringer med levering af lifte og teleskoplæssere til udlejning i Danmark? Så har vi en god mulighed til dig på vores depot i Odense.

 

Som chauffør hos Riwal bliver du en del af et chaufførteam bestående af dygtige og engagerede kollegaer, som sørger for præcis og punktlig levering til vores udlejningskunder landet over.

Som ny medarbejder får du grundig oplæring i kørsel og håndtering af det materiel som vores udlejningsflåde omfatter. Erfaring med lifte og teleskoplæssere er derfor ikke et krav.

Vi sørger også løbende for, at du får den efteruddannelse, der er behov for i forbindelse med arbejdet. 

Din arbejdsdag begynder kl. 16:00 med udgangspunkt fra depotet i Odense.

Vores transporter foregår både med forvogn og trækker/trailer. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort i kategorierneB, C & CE samt førerbevis og gyldigt EU-certifikat.


Hos Riwal 
får du et selvstændigt job med stabile arbejdsforhold. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt på en løsningsorienteret måde, og at du er åben for at lære nyt.

Vi skaber resultater uden at gå på kompromis med sikkerheden og det gode arbejdsmiljø. Her er gode sociale forhold, og du vil blive en del af et stærkt, produktbevidst team, hvor alle arbejder for hinanden og hvor der sættes fokus på kunderne.


Din henvendelse om stillingen
 modtager vi gerne i en kort mail som du sender til vores logistik chef Henning Pedersen på henning.pedersen@riwal.com.

Vi vil gerne vide, hvad du har arbejdet med før samt hvilke kurser, beviser og certifikater du har.

De spørgsmål du måtte have til stillingen, svarer Henning også gerne på. Han kan nås på tlf. 29680614.

Vi glæder os til at høre fra dig!